Jeg fik min første labrador Frigg i 2008. Frigg blev således min "prøveklud" i næsten alt hvad der fandtes af aktiviteter i Dansk Retriver Klub. Hun er blevet udstillet i DRK og DKK, gået på markprøve B og A samt Workingtest. På denne måde lærte jeg de forskelligheder der er i Retrieverklubben at kende på godt og ondt.

Jeg fik oprindeligt Frigg fordi jeg skulle have en jagthund, markprøver og workingtest er en kærkommen aktivitet i månederne uden jagt. Jeg bruger begge mine hunde til jagt, både i drev på klapjagt og som apportører.

 

 

 

 

I løbet af de 2 første år besluttede jeg at få en labrador mere, en jeg kunne bruge til både udstilling, jagt og markprøve, det blev så Eos og hende fik jeg i juni 2010. Efterhånden som Eos blev større og ældre, udviklede hun sig til et ganske nydeligt eksemplar af racen, der både kan og vil arbejde og i særdeleshed gå på jagt.

 

Med Eos besluttede jeg mig for at prøve kræfter med avl.

Jeg har så i mellemtiden gennemgået DKK's opdrætteruddannelse, læst en del litteratur og sidst men nok af mest betydning, har jeg talt med nogle erfarene opdrættere, så jeg var bedst mulig forberedt på opgaven.

 

Mit opdræt er baseret på linier af "Den gammeldags slags" UDEN iblanding af Formel 1-linier.

 

Jeg har valgt ikke at gå på kompromis med hverken arbejdsegenskaber eller eksteriør, da jeg mener, at det er muligt at lave en labrador, der kan og vil arbejde og samtidig har et eksteriør der kan begå sig i en udstillingsring.

Mette Hansen - Søndervold 14, 7200 Grindsted - Mobil: 2032 4865 - Mail: frigg@mvbmail.dk Opdateret: 25-08-2015